BEAUTY

Nye produkter og mit førstehåndsindtryk?

21. januar 2018
Hej stjerne❤️⭐️!

Jeg har noget makeup jeg vil snakke om idag. Lidt fra juletiden, og noget fra sidste uge. Idag vil jeg fortælle hvad jeg synes om det, og jeg vil give dig links og billeder så du selv kan finde produkterne hvis du er interesseret.

Rimmel natural bronzer

Den her er fra december, og den julekalender jeg havde fra Matas. Dejligt produkt, og helt sikkert en fin solpudder der virker godt til min hudtone, da det typisk er mit problem med at den er for mørk. Den kan vist fås i et udvalg af farver, så du kan vælge den farve der passer til dig. Den er nem at blende ud, og laver ikke en klam streg på din kind som ikke kan blendes. Det eneste jeg ikke er vild med ved det her produkt, er lugten. Den er sådan lidt mneh. Lugter lidt af en blanding af hø og en gammeldames parfume. Det kan heldigvis ikke lugtes når produktet er i brug. Find den HER.

⭐️⭐️⭐️⭐️/ 5️⃣

TheBalm Mary-lou manizer

Har du set mine julegaver? Hvis dit svar er ja, så ved du at jeg fik den her i julegave. Lækker cremet highlighter. Rigtig intens (hvilket jeg ser som et plus).  Jeg har ikke prøvet en bedre highlighter, og jeg kan ikke anbefale den nok. Det eneste ved den, er at den godt kan blive rigtig intens (kan være et plus) og det kan godt bliver lidt meget BOOM HIGHLIGHT! Hvis du forstår hvad jeg mener. Stadig et fantastisk produkt. Find den HER.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/5️⃣

Real Techniques “setting brush”

Det her er jo ikke et “makeup produkt” men jeg synes alligevel lige at jeg vil nævne den. Jeg købte den egentlig mest fordi jeg gerne vil have en lækker børste til highlighter, og det virker den rigtigt godt til. Jeg kan også forstille mig at den ville være god til at sætte pudder under øjnene. Jeg er generelt rigtig vild med Real techniques´børster, jeg har kun haft gode oplevelser med dem, og jeg har fået kvalitet for pengene. Normalt er det super svært at se størrelsen på en børste på et billede, derfor har jeg lagt en femkrone ved siden af, så du kan får en idé om størrelsen på børstens hoved. Find den HER.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/5️⃣

NYX “Butt naked”

Den her har gjort mig en smule forvirret, fordi at der er endnu en butt naked palette fra NYX. Den hedder vist “Butt naked turn the other cheek”, mens den her bare hedder butt naked. Jeg har hørt andre kalde den “Butt naked eyes”, men hvad ved jeg? Linket her er ihvertfald til det produkt jeg har købt.

Som produktbeskrivelse på cocopande står der at den indeholder 15 neutrale, matte, og meget pigmenterede øjenskygger. Hvis jeg skal være ærlig vil jeg ikke sætte dem under kategorien “meget pigmenteret”. Det er stadig en række fine neutrale øjenskygger perfekt til hverdag, men de er ikke vildt pigmenteret. Man kan stadig nemt arbejde med dem, og jeg er vild med farverne, men køb ikke paletten for pigmenterede øjenskygger! De kan godt bygges op, og i forhold til prisen er det fint udført.

Øjenskyggerne er klart den bedste del af paletten ifølge mig, men hvis man skubber øjenskyggerne op, finder man 4 blushes, 2 highlighters og 1 bronzer.

Jeg er ærligtalt ikke særlig vild med de her produkter. Super godt tænkt, og smart hvis du fx. skal pakke og ikke har særlig meget plads. Jeg kan bedst lide de to yderste blushes, de andre er meget pink til mig. Solpudderen og de to highlighters, er en helt anden snak. Solpudderen er svær at blende ud, og ligner bare lidt noget lort. Bogstaveligt talt. De 2 highlighters har jeg ikke brugt nok til at kunne komme med min endelige mening på, men mit førstehåndsindtryk er at det er nogle farve som er svære at arbejde med, og ikke en farve med “wow-effekt”. De 4 blushes fungerer fint, men er langt fra min yndlings. Ville have det fint med a bruge dem hvis jeg har glemt en blush, men jeg rækker ikke ud efter den om morgenen.

Det er super ærgerligt at skuffen med ansigtsprodukter virker så dårligt, for øjenskyggerne er rigtig gode. Køb paletten hvis du vil have et god hverdags øjenskyggepalette, til billige penge, og ikke for ansigtsprodukterne. Find den HER.

⭐️⭐️⭐️,5/5️⃣

 

Husk at det her bare er min mening. Jeg håber at du kan bruge det til noget❤️

XOXO

 

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.