BØGER FAVORITTER

Hvorfor “The selection” er min yndlings bogserie

12. november 2018

Hvis ikke det er nu, ved jeg ikke hvornår på året det er mere passende, at krybe ind under et tæppe, med en kop te, og nyde en god bog. Så idag vil jeg fortælle dig om en bogserie, som jeg synes at du skal overveje.

Lige da jeg havde læst den første bog, lavede jeg en anmeldelse af den. Hvis du er interesseret, kan du finde den her.

Du kan finde detaljer om forfatter, længde, antal osv. nederst i indlægget:)

Hvad det hele går ud på

Illéa er et samfund opbygget på kaste (Samfundsklasser). De her niveauer er meget afgørende, for hvordan du lever dit liv. Kaste 7 er slaver. Kaste 1 er de kongelige. America og hendes familie er i kaste 5, og lever derfor på sultegrænsen, og kan lige knap overleve. America og hendes søskende arbejder en masse, for at forsørge deres familie. America har en hemmelig kæreste, som er kaste 6. Han er hemmelig da det er uacceptabelt, at gifte sig lavere i kastesystemet, så de ses i hemmelighed.

På paladset hvor kongefamilien holder til, bor Maxon. Maxon er prins, og skal finde sig en dronning. Derfor afholder landet den historiske tradition “Udvælgelsen”. *Host *host *Navnet på bogen.

Udvælgelsen er en konkurrence hvor 35 piger fra Illéa bliver udtaget, uanset kaste, og kommer op på paladset og lever med prinsen. Han skal efterhånden, som “Udvælgelsen” forløber, finde sig en brud som han vil gøre til dronning.

America har umildbart slet ikke lyst til at deltage i konkurrencen, men på grund af familiens pengeproblemer, gør hun det alligevel. (Familien til den udvalgte pige, for sendt penge hjem som støtte).

Og gæt så hvem der bliver udtaget til “Udvælgelsen”?. (Det er ikke spoiler, fordi hello? hvad skulle det ellers handle om;))

Hunger games evt.?

Hvis ikke du kan fornemme det på min beskrivelse her, kan jeg fortælle dig det nu. Plottet minder ret så meget om “The hunger games”. Ikke på en dårlig “Rip off”, agtig måde. Men på en rigtig god måde hvis du spørger mig. Alt det med samfundsklasserne, en konkurrence, og det at bliver udtaget fra folkemængden, er tilfælles med hunger games.

Det bedste af det hele

Grunden til at jeg elsker den her serie så meget, er selvfølgelig selve fortællingen, men virkelig også paladset! Paladset er et fantastisk sted at være, og en perfekt måde at slippe væk fra virkeligheden på. Paladset er fyldt med overdådige middage, en fantastisk slotshave, dit eget guddommelige soveværelse, smukke aftenkjoler, og tjenestepiger der sætter hår, og holder dig med selvskab. Jeg kom SÅ hurtigt igennem de her bøger, fordi jeg simpelthen var helt forelsket i universet. Jeg kunne ikke få nok. Universet minder mig mest af alt, om det prinsesseslot jeg drømte om at bo på, da jeg var 5.

Så en super cheesy kærlighedshistorie?

Jeg kan nok ikke løbe fra at det her ER en kærlighedshistorie. Og ja, det ender ud i et klassisk “trekantsdrama”. Oooog noget af det er ret så fløde.

Men. Det her er noget kærlighed, som jeg ikke var ved at brække mig over. Jeg er den første til at komme her, og give afkald på “The notebook”, og jeg er klart også den første der ønsker nogen død, i en tvserie, frem for nogen der bliver gift.

Så. Hvis du efter det du har læst nu, bare har fået den mindste lyst til at kigge nærmere på de her bøger, så gør det! De er nok ikke for alle, men jeg elskede dem personligt selv<3.

Indtil næste gang

XOXO

Alle bøgerne er skrevet af Kiera Cass. De første tre bøger (starttrilogien), er dem jeg snakker om her. Der er efterfølgene skrevet en nr. 4 og en nr.  5, men det er med andre hovedpersoner, og i min mening kan du sagtens læse de første 3, uden de sidste. Her er titlerne: Klik på bøgerne for mere information.

1.  The Selection – Udvælgelsen

2. The Selection – Eliten

3. The selection – Den eneste ene

4. The Selection – Arvingen

5. The Selection – Kronen

Bøgerne er originalt skrevet på engelsk, men er også oversat til dansk.

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.