TANKER

Hvis du dumper dine terminsprøver, bliver du ikke til noget

6. marts 2019
Hey stjerner!✨✨

Efterhånden har jeg snakket om alt muligt mellem himmel og jord, her på bloggen. Noget pænt ligegyldigt, og noget med lidt større betydning.

Lige pt. står jeg midt i mine 8. klasse terminsprøver. Jeg er fuldstændig med på hvad det går ud på, for mine lærere har snakket om dem, som om de er døden, i snart 2 måneder.

“Terminsprøver dit, terminsprøver dat.” “Husk det nu til terminsprøven.” “Terminsprøven afgiver 50% af din standpunktskarakter.”

Jeg er ikke lærer, voksen, eller et livsklogt menneske. Men jeg finder det underligt og åndsvagt, når mine venner omkring mig tror de skal dø til franskprøven. Eller at verden går under hvis de får 02 i matematik.

Uddannelse og skole er sindsygt vigtigt, og jeg er mere end taknemlig for at jeg lever i Danmark med det uddannelsessystem som vi har. Men. Siden hvornår har det været godt for elever, at blive oppe om natten for at huske formler, istedet for at sove? Eller sige nej til sociale arrangementer, for at øve engelsk grammatik dag ud og dag ind? Og let’s be honest. Ligeså snart man har taget prøven, forsvinder det hele ud fra hjernen igen.

Så det hele har været ligemeget? Manglen på søvn og at gå glip af de ting man godt kan lide, er det spildt? Nej. For du fik et godt tal på dit papir, få mærker med rød kuglepen, og en flot karakterbog. Fuck om du kan huske det bagefter, eller om du har det godt. Karakteren er vigtigst.

Kan du se min pointe?

Uddanelse er vigtigt, og jeg ved godt at der er krav for at du kan komme ind på en ungdomsuddanelse osv. Men jeg kan ikke lade hver med at tænke på at der er nogen som lever det her som en livsstil.

Hvis det her virker for dig. Great. Jeg har ikke lyst til at sige at du lever dit liv forkert.

Men eller. Sluk din computer, lig dine kort væk, og lyt lige hurtigt. Overvej hvad der betyder noget. Mega chessy, men stadig. Verden går ikke under hvis du får en dårlig karakter.

Gør dit allerbedste, og tag den derfra. Gå ind til prøven og skriv dit bedste debatindlæg, eller regn din problemregning så godt du kan. Det gælder ikke hvis du giver op. Det gælder ikke hvis du er doven. Gør dit bedste! Så kan du ikke gøre mere. Sørg samtidig for at du dyrker den sport du godt kan lide, at du ses med din veninder, og giver din lillebror et kram.

Man bliver hurtigt besat af prøver og tal, og det virker ikke til at der findes andet i verden. Læs dine ting igennem aftenen inden, lyt med i timerne, lav dine lektier, og GØR DIT BEDSTE!

Du skal nok klare den. Hårdt arbejde er vejen frem. Det er bare vigtigt at du ikke glemmer alt det andet imens.

Indtil næste gang

XOXO

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.