MIN DAGBOG

Det bedste du kan lave i din efterårsferie!

13. oktober 2018

Kender du det, hvor du ser dig om og tænker: “Jeg har det rigtig godt lige nu”? Rigtig ofte går alting hurtigt, og jeg glemmer at se om. Men idag var anderledes.

For det første er det efterårsferie, og det gør at min hverdag er mindre fyldt. Jeg har mere tid til ting jeg selv har lyst til, istedet for at bruge tid på alt det som jeg ikke selv vælger. *host* skole *host*.

Min far er lige nu i Milano pga. arbejde, og jeg har det sidste døgn derfor været alene i hans lejlighed. Normalt når en af mine forældre ikke er hjemme, så er jeg hos den anden #Skilsmissebarn. Men lige denne her gang valgte jeg at være alene i lejligheden mens min søster var hos min mor.

Det er ikke fordi at jeg aldrig er alene hjemme, for tro mig det er jeg. Men det er aldrig mere end et par timer adgangen, jeg har jo trods alt en søster.

Nå men altså. Det sidste døgn har jeg tilbragt fuldstændigt på egen hånd. Uden nogle kontakt med andre mennesker (lige på nær da jeg var i Netto, og da jeg snakkede med min mor i telefonen;)).

Og hold da op hvor var det lige hvad jeg havde brug for!

Jeg er mega introvert, tro det eller ej, så efter uger hvor jeg nonstop har skulle leve op til ting, og snakke med mennesker, var det her alt jeg havde brug for.

Hvis du lige nu tænker hvad jeg brugte min tid på, er svaret simpelt: “Once opon a time” på netflix, Clash of Clans .(I know mega 2013), lyttet til lydbog, og drukket hvad der føles som 1000 kopper te!

Nå ja. Og så har jeg redigeret en video.

Grunden til at jeg over hovedet fortæller dig det her lige nu, er fordi at jeg idag virkelig var glad for, at jeg lavede noget JEG virkelig havde lyst til, og jeg synes at du skal gøre det samme!

Mens du har efterårsferie, så prøv at tage en dag, eller måske bare et par timer. Hvor du laver noget for din egen skyld!

Her er et par ideer:
  • Se et par afsnit af din yndlings serie, imens du spiser popcorn.
  • Løb en tur, og lyt til musik.
  • Tag dig god tid til at lave en rigtig lækker kage!
  • Læs en god bog og drik en kop te.

Jeg er sikker på at du selv også kan få en god ide. Det vigtigste er at du glemmer omverdenen, og laver noget du selv elsker?!

Indtil næste gang
XOXO

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.